Markvejen

Vinterhvede: sæson, gødning og maskiner

Vinterhvede er en kornafgrøde, der sås om efteråret, overvintrer på marken og høstes den følgende sommer. Den passer til dig, der driver planteavl med kornmaskiner og kan overkomme arbejdsspidser både i efteråret og i foråret. Den passer dårligere, hvis du ikke har tid, jord eller maskinadgang til at holde den tidsplan.

Hvorfor vinterhvede fylder meget i sædskiftet

Siden opgiver ikke, hvor stort et areal vinterhvede dækker. Det, der kan forklare afgrødens plads, er, hvordan den passer ind i en kornbedrift:

Hvor meget vinterhvede der giver mening hos dig, afhænger af jordtype, forfrugt og økonomi. Det kan en planteavlskonsulent hjælpe med at vurdere.

Sådan adskiller den sig fra nabo-afgrøderne

Den største forskel er timingen. Sammenlign med to andre kornafgrøder fra samlingen:

Vinterhvede Vårbyg Vinterrug
Såning Efterår Forår Efterår
Overvintrer på marken Ja Nej Ja
Høst Næste sommer Samme sommer Næste sommer

Vælger du vinterhvede, binder du altså marken gennem vinteren og skal tænke på næste sæson allerede om efteråret.

Maskinarbejdet gennem sæsonen

Rækkefølgen er den samme fra år til år, men tidspunkterne følger vejr og jord:

  1. Efterår: jordbearbejdning og såning.
  2. Vinter: marken står. Her kan du vedligeholde maskinerne.
  3. Forår og forsommer: gødskning og plantebeskyttelse med udstrøer og sprøjte.
  4. Sensommer: høst med mejetærsker og kørsel af kornet hjem.

Hver tur over marken koster brændstof og timer. Du kan regne på det i dieselregneren, før du beslutter, hvor mange overkørsler du vil lægge ind.

Gødskning og timing: reglerne sætter rammen

Hvor meget og hvornår du gøder vinterhvede, afgøres både af afgrødens behov og af reglerne. Der er fastsat regler for udbringningstidspunkter, mængder og typer af gødning, fordi en del af næringsstofferne kan udvaskes til vandmiljøet (Lex: gødning). Landbrugsstyrelsens side beskriver blandt andet, hvornår udbringning af gødning er forbudt, og hvilke udbringningsteknikker der må bruges (Landbrugsstyrelsen). Tjek altid de aktuelle regler dér, før du lægger en gødningsplan. Dele af Landbrugsstyrelsens opgaver er flyttet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (sgav.dk), så tjek, hvilken myndighed der har opgaven.

Gødningstyper og formål er forklaret i guiden Gødning til mark. Dyrker du økologisk, må der ikke bruges syntetiske pesticider eller mineralsk kunstgødning, og bedriften skal være certificeret og kontrolleres regelmæssigt (Lex: økologisk landbrug). Det ændrer gødningsplanen helt.

Det afhænger af din mark og din bedrift

Siden giver ikke udbytter, priser, såtidspunkter, gødningsmængder eller doseringer af sprøjtemidler. Dem skal du få fra din planteavlskonsulent, fra aktuelle regler og fra dine egne marker, fordi de afhænger af jordtype, forfrugt og sæson. Spørg en fagperson, hvis du er i tvivl om gødningsregnskab eller om, hvad der må udbringes hvornår.

Spørgsmål om vinterhvede

Kan vinterhvede dyrkes økologisk?

Ja, men så skal gødningsplanen og plantebeskyttelsen følge de økologiske regler. Syntetiske pesticider og mineralsk kunstgødning må ikke bruges. Sammenligningen står i Økologisk landbrug vs konventionelt landbrug.

Skal jeg eje en mejetærsker for at dyrke vinterhvede?

Ikke nødvendigvis. Det afhænger af arealets størrelse og af, om du kan få høsten udført af andre. Regn på timer og brændstof, før du investerer i eget udstyr.

Hvornår må jeg gøde vinterhvede?

Det styres af reglerne om forbudsperioder og tilladte udbringningsteknikker. Find dem hos Landbrugsstyrelsen og få din plan vurderet af en rådgiver.

Tilbage til markens afgrøder