Landmandsuddannelsens opbygning er enkel i grundtræk: du starter på et grundforløb på en erhvervsskole, og derefter veksler uddannelsen mellem praktik og skoleophold, indtil du er faglært. Praktikken foregår i almindelige landbrug, og du får løn, mens du uddanner dig. Hvilken indgang der passer dig, afhænger af, om du kommer direkte fra 9. klasse, eller om du allerede har arbejdet på en gård. Varighed og krav ændrer sig, så de aktuelle oplysninger skal du hente hos de officielle uddannelsesoplysninger på ug.dk, hvor uddannelsesordningen for landmand også står.
Landmandsuddannelsens opbygning i overblik
Forløbet har tre led, som du kan bruge som huskeliste:
- Grundforløb. Her får du en bred introduktion og afklarer, om fagområdet passer til dig.
- Skole og praktik i vekslen. Du lærer faget på skolen og i praksis på et landbrug.
- Faglært. Når forløbet er gennemført, er du uddannet landmand.
Siden her forklarer den overordnede rækkefølge. Navne på de enkelte dele, specialiseringer og den samlede længde står i de officielle oplysninger, og dem skal du hente dér i stedet for her.
Grundforløbet er det første skridt
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets generelle beskrivelse af erhvervsuddannelserne varer grundforløbets 1. del i alt 20 uger. Eleverne arbejder inden for ét af fire hovedområder. Et af dem hedder Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Det er det område, der ligger nærmest landbrug, men bekræft hos skolen, at det er den rigtige indgang til landmandsfaget.
Kommer du direkte fra 9. klasse, gælder der et karakterkrav. UddannelsesGuiden beskriver det generelt for erhvervsuddannelserne, ikke særskilt for landmandsuddannelsen. Der står, at du til grundforløb 1 efter 9. klasse blandt andet skal have mindst 2,0 i gennemsnit af dine afsluttende standpunktskarakterer i både dansk og matematik. Ordet “blandt andet” betyder, at der kan være andre krav. Læs hele siden, og spørg skolen, om landmandsuddannelsen har egne krav, før du regner med at være klar.
Skole og praktik: sådan veksler det
Efter grundforløbet er uddannelsen ikke kun skolebænk. Lex beskriver, at den veksler mellem praktik og skoleophold. På skolen lærer du teori og metode. I praktikken arbejder du på et almindeligt landbrug og prøver arbejdet i virkeligheden: markarbejde, maskiner og den daglige drift.
Det er også i praktikken, du møder maskinerne tæt på. Vil du forstå, hvad en arbejdstime med traktoren koster i brændstof, kan du øve dig med dieselregneren. Spørgsmålet om kørekort til traktor har sin egen guide: Kan man køre traktor med bilkørekort?
Hvilken indgang passer til din situation?
| Din situation | Naturlig indgang | Det skal du afklare |
|---|---|---|
| Lige færdig med 9. klasse | Grundforløb 1 | Om dine karakterer lever op til adgangskravet |
| Ældre end skoleelev, uden erhvervserfaring | Samtale med studievejleder | Hvilken vej skolen anbefaler til din alder og baggrund |
| Arbejder allerede på en gård | Samtale med skolen om din erfaring | Hvad skolen vil lade din erfaring tælle for |
| Vil drive jord uden uddannelse | Ingen uddannelsesindgang | Hvilke krav der gælder for din ejendom og drift |
Den sidste række hører til en anden guide: Kan man blive landmand uden uddannelse? Der kan du se forskellen på at arbejde på en gård, overtage en ejendom og drive landbrug med særlige krav.
Et tænkt eksempel: karakterkravet i praksis
Eksemplet er sitets eget og opfundet, og tallene er fiktive. Det er ikke dokumentation for, hvordan en skole afgør en optagelse. Forestil dig en elev, Sara, der forlader 9. klasse med et gennemsnit af standpunktskarakterer på 3,1 i dansk og 1,8 i matematik. Dansk ligger over 2,0, men matematik ligger under.
Sara kan ikke nøjes med at se på det samlede billede. Kravet gælder for begge fag hver for sig. Hendes næste skridt er at kontakte en vejleder og spørge, hvilke muligheder der findes, når et af fagene ligger under kravet. Guiden her kan ikke love en bestemt løsning. Svaret afhænger af reglerne på det tidspunkt, hvor hun søger.
Her skal du spørge skolen eller myndighederne
Guiden giver overblikket, men flere ting kan den ikke afgøre for dig:
- Længde og krav. Hvor lang uddannelsen er i alt, og hvilke krav der gælder lige nu, står hos Børne- og Undervisningsministeriet og UddannelsesGuiden (ug.dk).
- Din egen optagelse. Om du kan optages, og om tidligere erfaring kan tælle med, afgør erhvervsskolen. Kontakt en studievejleder, før du planlægger.
- Løn og vilkår. Lex skriver, at eleven får løn under uddannelsen, men artiklen er ældre, så tjek det hos skolen. Beløb og vilkår afhænger af din aftale og nævnes ikke her.
- Praktikstedets indhold. Hvilke afgrøder og maskiner du kommer til at arbejde med, afhænger af gården. Spørg skolen, hvordan praktikplads og indhold hænger sammen.
Flere uddannelses- og indgangsspørgsmål finder du på siden Uddannelse og vej ind i landbruget.
Spørgsmål om landmandsuddannelsen
Hvor lang tid tager uddannelsen til landmand?
Kun grundforløbets 1. del er dokumenteret her: den varer i alt 20 uger ifølge ministeriet. Den samlede længde afhænger af forløbet, og den finder du hos de officielle uddannelsesoplysninger eller en studievejleder.
Får man løn, mens man uddanner sig til landmand?
Ifølge Lex får eleven løn under uddannelsen. Hvor meget, og på hvilke vilkår, er ikke noget, guiden kan oplyse. Det fremgår af din aftale og de gældende regler.
Kan jeg starte på grundforløbet, hvis min matematikkarakter er under 2,0?
UddannelsesGuiden nævner et krav om mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik til grundforløb 1 efter 9. klasse, blandt andet. Ligger du under, så spørg en studievejleder, hvad der er muligt i din situation, i stedet for at gætte.
Kan jeg springe uddannelsen over og bare drive landbrug?
Det afhænger af, hvad du vil: arbejde på en gård, overtage en ejendom eller drive jord med særlige krav. Det har vi samlet i guiden Kan man blive landmand uden uddannelse?, hvor du også finder henvisninger til myndighedernes krav.