Markvejen

Kløvergræs i sædskiftet

Kløvergræs er en blanding af kløver og græsarter, der står på marken i flere år i træk og høstes som slæt eller afgræsses. Det passer til dig, der skal forstå, hvordan et sædskifte holdes i gang uden kun at bygge på etårige kornafgrøder, og især til dig, der overvejer økologisk drift, hvor kløveren spiller en central rolle for jordens kvælstof.

Rollen i sædskiftet

De fleste afgrøder i samlingen sås og høstes inden for ét år. Kløvergræs er anderledes, fordi marken ligger med samme bevoksning gennem flere sæsoner. Det giver en pause fra jordbearbejdning og tilbagevendende såning, og jorden er dækket af planter hele året. Når kløvergræsset senere brydes op, kommer en ny afgrøde ind på en mark med anden fortid end efter korn.

Et tænkt eksempel til forklaringen: en mark har kløvergræs, derefter et vårsået korn, og så et vinterkorn. Gødningen skal tilpasses hvert led, se guiden om gødning til mark. Rækkefølgen er kun en illustration af tankegangen. Hvordan et sædskifte skal se ud, afhænger af bedriften.

Kløver, kvælstof og økologisk drift

Kløver er en bælgplante. Sammen med bakterier i rødderne kan den udnytte kvælstof fra luften, og det er hovedgrunden til, at kløvergræs er en almindelig del af økologiske sædskifter. Hvor stor effekten er for den næste afgrøde, afhænger af bl.a. kløverandelen, hvor længe marken har ligget, og hvordan afgrøden er brugt eller nedmuldet. Derfor følger der ingen fast mængde med her.

I økologisk planteproduktion må syntetiske pesticider og mineralsk kunstgødning ikke anvendes, så bedriften må hente kvælstof andre steder fra. Kløvergræs er et af de redskaber, der gør det muligt. Landbrugsinfo skriver, at økologisk drift kan tage hensyn til grundvandet, fordi man ikke anvender pesticider og har et reduceret gødningsforbrug. Den forskel mellem driftsformerne kan du læse mere om i guiden om økologisk og konventionelt landbrug.

Kløvergræs sammenlignet med de etårige afgrøder

Tabellen sætter kløvergræs op mod kornafgrøder som vinterhvede og vårbyg. Den beskriver forskellene i grove træk og gælder ikke for alle bedrifter.

Egenskab Kløvergræs Etårigt korn
Varighed på marken Flere sæsoner Én sæson
Høst Slæt eller afgræsning Mejetærskning af modent korn
Kvælstof Kløveren bidrager selv Skal tilføres eller komme fra forfrugten
Typisk afsætning Foder, ofte på samme bedrift Korn til foder, mel eller salg

Den bælgplante, der ligner kløvergræs mest i kvælstofspørgsmålet, er markærter, men markærter er en etårig afgrøde, som sås og høstes inden for samme år.

Det afhænger af din bedrift

Siden er en oversigt over afgrødens rolle, ikke en dyrkningsplan. Flere ting afgør, om kløvergræs giver mening hos dig:

Siden dækker ikke husdyrhold, fodring, støtteordninger eller sprøjtemidler. Når du skal beslutte, hvor meget af arealet der skal være kløvergræs, eller hvordan en nedbrydning skal tilrettelægges, så tal med en planteavlsrådgiver, som kender din jord og dit sædskifte.

Til tidsplanen for maskinarbejdet kan du se på silomajs, som også er en foderafgrøde, men har et helt andet forløb i året.

Spørgsmål om kløvergræs

Giver kløvergræs gratis kvælstof til næste afgrøde?

Det efterlader typisk kvælstof i jorden, men det er ikke gratis i den forstand, at det er det samme hvert sted. Mængden afhænger af kløverandelen, hvor længe marken har ligget, og hvordan bevoksningen bliver håndteret. Brug rådgiverens vurdering til at planlægge efterfølgende afgrøde.

Må man bruge kunstgødning på kløvergræs i økologi?

Nej. Mineralsk kunstgødning må ikke anvendes i økologisk planteproduktion. Hvilke andre gødningstyper der er tilladt, skal du tjekke i de gældende regler for økologisk jordbrug.

Kan man dyrke kløvergræs, hvis man ikke har dyr?

Det kan lade sig gøre, men du skal have en plan for, hvad afgrøden skal bruges til. Det kan fx være en aftale om afsætning af græsset eller en anden anvendelse, som du finder ud af sammen med en rådgiver. Foderspørgsmål og stalddrift hører ikke til på denne side.

Tilbage til markens afgrøder