Markvejen

Markærter

Markærter er en bælgsæd, der sås om foråret og dyrkes for kernerne, typisk til foder. De dyrkes, fordi ærter sammen med bakterier på rødderne kan skaffe en del af deres eget kvælstof, så behovet for tilført kvælstofgødning er lavere end for korn. Afgrøden passer til dig, der vil bryde et kornrigt sædskifte og have en forfrugt, der sætter noget igen i jorden.

Hvorfor bælgsæd behøver mindre kvælstof

Bælgplanter som ærter lever i samspil med knoldbakterier på rødderne. Bakterierne kan binde kvælstof fra luften og gøre det tilgængeligt for planten. Derfor er ærter ikke afhængige af kvælstofgødning på samme måde som hvede eller byg. Det betyder ikke, at marken kan passes uden gødningsplan. Jordens øvrige næringsstoffer og pH har stadig betydning.

Gødningsreglerne gælder også her. Ifølge Lex er der fastsat regler for udbringningstidspunkter, mængder og typer af gødning for at undgå overgødskning. Det handler om, at en del af næringsstofferne kan udvaskes til vandmiljøet. Et lavere behov hos ærter gør altså ikke reglerne mindre relevante. Hovedlinjerne i gødningstyper og formål står i guiden om gødning til mark.

Markærter i afgrøderækkefølgen

Efter ærter står jorden ofte med en kvælstofrest, som den næste afgrøde kan bruge. Derfor placeres ærter ofte som forfrugt til en kvælstofkrævende afgrøde. Ærter bryder samtidig en lang række af ensartede kornafgrøder, hvilket kan give variation i ukrudt og sygdomstryk.

Modsat bør ærter ikke komme igen og igen på samme mark. Bælgsæd kan få problemer med jordbårne sygdomme, hvis pausen mellem afgrøderne er for kort. Hvor lang pausen skal være, afhænger af marken og af, hvad der er dyrket før. Det må du få vurderet lokalt.

Her er et tænkt eksempel til forklaringen: en mark med markærter det ene år, derefter vinterhvede, derefter vårbyg. Ærterne efterlader kvælstof, som hveden kan bruge. Byg følger efter, og så skal marken have en anden afgrøde, før ærterne vender tilbage.

Sådan adskiller de sig fra resten af samlingen

De fleste afgrøder i sammenligningen er korn eller rodfrugter med et tydeligt kvælstofbehov. Markærter og kløvergræs er de to, hvor bælgplanter spiller en central rolle.

Egenskab Markærter Vårbyg Kløvergræs
Plantetype Bælgsæd Korn Blanding med kløver
Såtidspunkt Forår Forår Afhænger af anlæg
Egen kvælstofbinding Ja Nej Ja, via kløveren
Rolle i sædskiftet Variation og forfrugt Almindelig kornafgrøde Fodergrundlag og jordforbedring

Læs mere om den anden bælgrige afgrøde under kløvergræs.

Markærter i økologisk drift

I økologisk planteproduktion må mineralsk kunstgødning ikke bruges, og syntetiske pesticider er også udelukket. Det fremgår af Lex. Ærternes egen kvælstofbinding gør dem derfor interessante som sædskifteafgrøde der. Forskellen mellem de to driftsformer er samlet i guiden om økologisk og konventionelt landbrug.

Det afhænger af din jord og din bedrift

Siden er en introduktion til afgrøden. Kilderne her handler om gødningsregler generelt, ikke om ærter specifikt. Beskrivelsen af kvælstofbinding og sædskifte er derfor en generel forklaring og ikke en dokumenteret anbefaling til din mark.

Almindelige spørgsmål

Skal markærter slet ikke gødes?

Kvælstofbehovet er lavt, fordi ærterne selv kan skaffe en del. Andre næringsstoffer og jordens tilstand skal du stadig vurdere ud fra din mark og de gældende regler.

Hvad skal der dyrkes efter markærter?

Ofte en afgrøde, der kan udnytte det kvælstof, ærterne efterlader, fx en vintersæd. Den konkrete rækkefølge afhænger af din mark og din driftsplan.

Er markærter kun noget for økologer?

Nej. Afgrøden dyrkes i begge driftsformer. Den er blot særligt nyttig, hvor kunstgødning ikke er tilladt.

Tilbage til markens afgrøder